Vedtægter

Foreningsvedtægt

 

Foreningsvedtægt

  1. Foreningens navn, formål og hjemsted

     

    1. Foreningens navn er ”Haslev MTB” (herefter benævnt "Foreningen").

       

    2. Foreningens formål er at indsamle økonomisk støtte til bygning og vedligeholdelse af mountainbikespor og baner i og omkring Haslev, samt gennem mountainbikeaktiviteter og anden kulturel virke, at skabe samvær, trivsel og fælles oplevelser, som tilgodeser medlemmernes behov og interesser.   

       

    3. Foreningens hjemsted er Haslev.

       

       

  2. Medlemmer

     

    1. Indmeldelse sker ved henvendelse til bestyrelsen.

       

    2. Medmindre andet er fastsat betales et års kontingent ved indmeldelse.

       

    3. Udmeldelse finder sted ved skriftlig henvendelse til foreningens formand.

       

       

  3. Medlemmers rettigheder og pligter

     

    1. Medlemmerne er forpligtede til at overholde foreningens regler og formålsbestemmelse.  

       

    2. Medlemmer af Haslev MTB får bl.a. adgang til særlige rabat ordninger på køb af cykeltøj mv, adgang til særlige MTB-ture og adgang til at køre på "Tagrens-sporet" og andre fremtidige private spor under Haslev MTB.

       

    3. Medlemmer af Haslev MTB tager hensyn til de skovområder m.v. der køres i, tager hensyn til andre brugere af de skovområder m.v. der køres i og kører altid med cykelhjelm.

       

    4. Medlemmer, der ikke overholder foreningens regler og formålsbestemmelse, kan ekskluderes af foreningen efter bestyrelsens beslutning.

       

       

  4. Kontingent

     

    1. Generalforsamlingen fastsætter kontingentets størrelse.

       

    2. Kontingentet betales ved opkrævning på bestyrelsens foranledning.

       

       

  5. Bestyrelsen

     

    1. Bestyrelsens opgave er at varetage den daglige ledelse af foreningens drift.

       

    2. Bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen for højst 2 år ad gangen.

 

Genvalg er muligt.

 

    1. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer 3 ved 3 år og 4 ved 2år. 

       

    2. Det påhviler bestyrelsen selv at konstituere sig efter generalforsamling med formand, næstformand, sekretær, kasserer og eventuelle menige bestyrelsesmedlemmer.

       

    3. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

       

      Bestyrelseshverv er ulønnet, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet.

       

      Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller to medlemmer finder det nødvendigt.

       

      Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer giver møde.

       

      Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

       

      Bestyrelsen er bemyndiget til at disponere op til 20.000 kr. af foreningens midler. Disponeringer herudover kræver simpelt flertal ved afstemning blandt klubbens medlemmer på Facebook. En afstemning vil være åben i 7 dage. Midler, der er indtjent ved sponsorbidrag, fondsmidler, projekter og lignende, kan anvendes til formålet uden medlemmernes høring.

       

         


       

       

  1. Ordinær generalforsamling

     

    1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

       

    2. Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts.

       

    3. Indkaldelse skal ske skriftligt til alle medlemmer med mindst 2 ugers varsel Via Facebook.

       

    4. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen.

       

    5. På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen ved formanden beretning om foreningens virksomhed.

       

    6. På generalforsamlingen vælges 3-4 bestyrelsesmedlemmer, 1 revisor.

       

    7. Medlemmer, som ønsker at stille forslag til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsende deres forslag til bestyrelsens formand senest 7 dage inden generalforsamlingen.

       

       

  2. Ekstraordinær generalforsamling

     

    1. Såfremt mindst 20% af foreningens medlemmer eller bestyrelsen ønsker det, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

       

    2. Det overlades til den siddende bestyrelse at udarbejde og udsende indkaldelse til generalforsamlingen. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om årsagen til den ekstraordinære indkaldelse.

       

    3. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes på samme måde som ordinære generalforsamlinger, jfr. § 6.

       

  3. Regnskab og formue

     

    1. Foreningens regnskabs- og kontingent år følger det almindelige kalenderår.

       

    2. Det påhviler kassereren at indkassere indtægter og betale de af bestyrelsen godkendte udgifter. Indtægter og udgifter føres i kassebog.

       

    3. Før den ordinære generalforsamling skal foreningens revisor have revideret regnskabet.

       

    4. Foreningens kasserer og bestyrelse skal fremsende regnskabet til revisor senest 14 dage før den ordinære generalforsamling. Revisor skal herefter revidere regnskabet, så et regnskab med revisorpåtegning kan forelægges og godkendes på generalforsamlingen.

 

    1. I tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens eventuelle formue anvendes i henhold til foreningens formål, jf. § 1,2. Formuen må således ikke udbetales til foreningens medlemmer.

 

 

  1. Tegning og hæftelse

     

    1. Foreningen tegnes af foreningens formand og et andet bestyrelsesmedlem i forening.

       

    2. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser, dog finder de almindelige erstatnings- og foreningsretlige principper anvendelse.

       

       

  2. Vedtægtsændringer

     

    1. Til ændring af Foreningens vedtægter kræves vedtagelse på generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne stemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af fore­ningens medlemmer.

       

      Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes til ny generalforsam­ling, der skal afholdes inden en måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer - uden hensyn til de fremmødtes antal - er for for­slaget.

       

      ---ooo0ooo---

       

       

      Således vedtaget på generalforsamling den 30. marts 2017.

       

       

       

      ___________________________

        Mikki Nihøj, dirigent